Foldere
Vi har med støtte fra flere fonde udgivet foldere om fire af de mest spændende naturområder i kommunen. Folderne beskriver områdets forhistorie og udvikling, både natur- og kulturhistorisk. Desuden omtales de mest karakteristiske og/eller sjældne plante- og dyrearter i området.Mølleådalen
Folderen om Mølleådalen fra Brede til Fuglevad udgav vi i 2011 i 10.000 eksemplarer med støtte fra Nordea-fonden, og hele oplaget var revet væk inden årets udgang. I 2012 fik vi støtte fra Nordea-fonden til at genoptrykke folderen i 20.000 eksemplarer, og i 2015 har vi igen modtaget støtte fra Nordea-fonden til at genoptrykke den i yderligere 20.000 eksemplarer. Folderen kan fås i folderkasser i Mølleådalen ved Brede og Fuglevad. Download her.
Frederiksdal (skoven og slottet)
Folderen om Frederiksdal udgav vi i 2014 i 20.000 eksemplarer med støtte fra Nordea-fonden. Folderen er blevet opdateret i 2017. Den kan fås i folderkasser i Frederiksdal neden for "Den gamle Have", ved Kulhusvej neden for Sneglebjerget og ved Louisekilden i Spurveskjulskoven. Download her.
Lyngby Åmose
Folderen om Lyngby Åmose udgav vi første gang i 1990'erne i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vi har i 2016 udgivet en opdateret folder om Lyngby Åmose med støtte fra Fogs Fond. Download her.
Folderen om Tordals Mose blev udgivet første gang i 2017 med støtte fra Nordea-fonden.
Den findes i folderkasser ved indgangene til Tordals Mose.