Rejsestalden ved Fortunen
Rejsestalden bør bevares af hensyn til det værdifulde kulturmiljø ved Fortunen.Rejsestalden Ved Fortunen 33
Rejsestalden ved Fortunen er opført i 1897, og det er den ældste bygning ved Fortunen. Der har ligget en rejsestald ved Fortunen siden 1700-tallet, da Fortunen blev et knudepunkt for rejserne til Kirsten Piils Kilde. De rejsende, der kom langvejs fra og drog på eventyr ved Kirsten Piils kilde, fik opstaldet deres heste på Fortunen. Rejsestalden ved Fortunen er derfor en meget vigtig del af kulturmiljøet ved Fortunen og har en stor fortælleværdi.
Hvis Rejsestalden nedrives og erstattes af en ny bygning vil kulturmiljøet blive kraftigt forringet, da Fortunens Ponyudlejning og Hotel Fortunen så ikke længere vil fremstå i en bygningsmæssig og historisk sammenhæng.
Hvis Dyrehaven kommer på Unescos liste over Verdensarv vil Fortunen være et ideelt sted at starte oplevelsen af denne kulturarv, og et nyt hesteanlæg uden rejsestald vil fremstå som et fremmedelement i dette kulturmiljø.
Det er også foreningens opfattelse, at området ved Fortunen i dag er et meget værdifuldt kulturmiljø, der bør udpeges som kulturmiljø i kommuneplanen, og at en nedrivning af Rejsestalden vil betyde en så kraftig forringelse, at det ikke længere vil kunne udpeges som et værdifuldt kulturmiljø.
DNs breve i sagen:
12/6-2012: Anmodning om nedlæggelse af § 14 forbud mod nedrivning af Rejsestalden
7/2-2012: Brev til kommunalbestyrelsen om bevaring af Rejsestalden
21/7-2011: Bemærkninger til anmeldelse om nedrivning af rejsestalden
14/6-2011: Udtalelse til byplanudvalget om projekt for ponycentret ved Fortunen