Midlertidig parkering i Kanalparken og på Cirkuspladsen
I forbindelse med det nye byggeri på Kanalvej bag Lyngby Storcenter er der etableret midlertidige parkeringsarealer i fredet område.DN Lyngby-Taarbæk har protesteret mod denne parkering fordi vi mener at det er meget væsentligt at bibeholde grønne områder så tæt på Lyngby Centrum som muligt.
Desuden mener DN Lyngby-Taarbæk at parkeringen er en forringelse af fredningsmæssige værdier.
Midlertidig parkering i Kanalparken og på Cirkuspladsen
DN har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Fredningsnævnets dispensationer fra fredningen af Ermelundskilen til anlæg af en midlertidig parkerings-, bygge- og oplagsplads i Kanalparken samt anlæg af 100 midlertidige p-pladser på Cirkuspladsen.
DN mener, at der kun er behov for disse P-pladser på ganske få dage om året i ganske få timer. Det kan ikke begrunde, at den rekreative anvendelse af Kanalparken skal ophøre, og at Cirkuspladsen skal skæmmes af parkering. DN anmodede derfor Natur- og Miljøklagenævnet om at ophæve Fredningsnævnets dispensationer, men har ikke fået medhold.
DN mener desuden at dispensationen er i strid med et af fredningens formål, nemlig at "Fæstningskanalen bevares som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal" og at dispensationen kan risikere at danne precedens.
DN vil overvåge at den midlertidige parkering ophører og et arealerne reetableres eller alternativt bliver en del af en kommende fæstningskanal. Nedlæggelsen af parkeringen er lovet gennemført når de nye parkeringsmuligheder under og omkring nybyggeriet tages i brug.