Retlig klage til Planklagenævnet over lokalplan 241 for Sorgenfrigårds Villakvarter

Dato: 6. oktober 2022

Planklagenævnet

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Retlig klage over lokalplan 241 for Sorgenfrigårds Villakvarter i Lyngby-Taarbæk Kommune

 Danmarks Naturfredningsforening indgiver hermed en retlig klage over lokalplan 241 for Sorgenfrigårds Villakvarter med påstand om, at lokalplanen ikke overholder planlovens formål og bestemmelser vedrørende ejendommen Lykkens Gave og anmoder på den baggrund Planklagenævnet om enten at ophæve lokalplanen eller træffe afgørelse om, at byggeri på Lykkens Gave ikke kan iværksættes, før der er vedtaget en ny lokalplan for Lykkens Gave.

 Manglende borgerinddragelse i lokalplanforslaget vedr. Lykkens Gave

Planlovens § 1, stk.1 pkt. 6 har følgende ordlyd: ”Loven tilsigter særlig, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.”

Det har Lyngby-Taarbæk Kommune ikke gjort i lokalplanforslaget vedr. Lykkens Gave.

I lokalplanen står i bestemmelse 5.4 følgende: ”Ved eventuel udstykning inden for delområde 6 skal der sikres et sammenhængende offentligt tilgængeligt område på mindst 4.500 m².”

Det fremgår ikke af lokalplanforslaget, hvor stort det offentligt tilgængelige område er i dag, og om der er tale om en forøgelse af det offentligt tilgængelige areal eller en formindskelse. Det fremgår heller ikke, hvad baggrunden er for, at det offentligt tilgængelige område er sat til mindst 4.500 m². Det har medvirket til, at kun 2 borgere har forholdt sig til størrelsen af det offentligt tilgængelige område i parken.

Hvis kommunen havde villet inddrage borgerne i den beslutning, ville den have oplyst, at der er tale om en formindskelse af det offentligt tilgængelige areal på ca. 2.000 m², og at baggrunden er, at det så ville være muligt at sælge ejendommen med mulighed for at etablere private haver i parken til de kommende beboere på Lykkens Gave. Disse oplysninger har Danmarks Naturfredningsforening først modtaget fra kommunen under høringen.

Ved behandlingen af sagen i byplanudvalget den 17. august 2022 skrev forvaltningen i sagsfremstillingen: ”Sagen kan have økonomiske konsekvenser, såfremt det offentligt tilgængelige areal besluttes større end det foreslåede Alternativ C areal på minimum ca. 4.900 m², idet dette vil påvirke et salg negativt i forhold til salgbarhed og pris.” Dette viser samtidig, at kommunens formulering om, at det offentligt tilgængelige areal ”skal være mindst x m²” i stedet for x m²” har til formål at undgå borgerinddragelse dels ved at fratage borgerne indflydelse på hvilken del af parken, de ikke længere skal have adgang til, og dels ved at signalere, at det godt kan blive større for at reducere borgernes motivation til at protestere.

Det fremgår ikke af lokalplanforslaget, hvor mange m² bebyggelse der kan opføres i byggefeltet på Lykkens Gave, og der er ingen tegninger og visualiseringer, der viser, hvordan byggeriet vil påvirke den bevaringsværdige villa og områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier.  Danmarks Naturfredningsforening har målt byggefeltet i lokalplanen til ca. 765 m², og beregnet det maksimale etageareal til ca. 2.150 m². Bygningen fra 1947, der tillades nedrevet, er på ca. 285 m² og etagearealet på ca. 750 m². Det fremgår ikke af teksten eller illustrationer i lokalplanforslaget, at der gives tilladelse til en meget kraftig forøgelse af bebyggelsen, og der er heller ingen borgere overhovedet, der har sendt høringssvar vedr. bebyggelsens omfang.  (Bilag 1)

Bebyggelsesprocenten er ifølge kommuneplanens ramme 1.3.30 på 30 for hele parken på 12.500 m², så loftet for bebyggelse er på 3.750 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 187 for de ca. 2.000 m² af parken, der ikke er omfattet af Mølleåfredningen og den reducerede åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje.

Ingen bestemmelser om respekt for villaen Lykkens Gaves kulturhistoriske værdier ved tilbygningen i lokalplanen

Når kommunen sætter Lykkens Gave i udbud med henblik på salg, vil tilbuddene være baseret på den maksimale udnyttelse af både lokalplanens byggemuligheder og dens bestemmelser for at give det højeste bud. Der vil ikke blive taget vidtgående hensyn til områdets store kulturhistoriske og landskabelige værdier, da disse hensyn ikke er beskrevet i lokalplanen.

Tilbygningen fra 1947, der tillades nedrevet, er opført med respekt for den bevaringsværdige villa Lykkens Gave, da den ikke er bygget sammen med villaen, men placeret flere meter væk fra villaen og forskudt væk fra Fuglevadsvej, så den bevaringsværdige villa fremstår som den væsentligste bygning. I lokalplanens byggefelt er der ingen afstand til villaen, og der er ingen bestemmelser i lokalplanen, der fastlægger, at der skal være en afstand, og hvordan den nye bebyggelse i byggefeltet sikrer, at den bevaringsværdige villa fremstår som den væsentligste bygning. Borgerne fratages således muligheden for at blive inddraget og få indflydelse på, hvordan den bevaringsværdige bygning Lykkens Gave kommer til at fremstå som den væsentligste i forhold til bygningsændringen set både fra Fuglevadsvej og Mølleåfredningen. Det nye byggeri et det allervigtigste element i lokalplanen for Lykkens Gave, og så fratager kommunen borgerne muligheden for at få indflydelse på det.

Danmarks Naturfredningsforening anmoder på den baggrund Planklagenævnet om at vurdere, om det er i overensstemmelse med planlovens formål og bestemmelser, at Lyngby-Taarbæk Kommune fratager borgerne muligheden for at få indflydelse på, hvordan en tilbygning til kommunens ejendom Lykkens Gave skal se ud, selv om Lykkens Gave har langt den største kulturhistoriske fortælleværdi af alle de bevaringsværdige bygninger i lokalplanens område.

Elevatortårn

Lokalplanens bestemmelse vedr. elevatortårn:

”7.2.4. Delområde 6:

Bebyggelse må opføres i højst 2½ etager. Højden på ny bebyggelse inden for byggefeltet vist på bilag 5 må ikke være højere end tagkippen på den bevaringsværdige bygning, Fuglevadsvej 49. Skorstene og eventuelt elevatortårn medregnes ikke. Jf. også § 10.1.”

Lokalplanen tillader således opførelse af et elevatortårn, der må være højere end tagkippen på den bevaringsværdige villa, selv om det vil skæmme den. Der er ingen bestemmelser om, hvor meget elevatortårnet må overstige tagkippen, og hvor i byggefeltet, det må placeres.

I Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan 275 for Firskovvej 14-20 samt Nørgaardsvej 40 står:

”Denne lokalplan fastlægger kun helt overordnet bestemmelser om delområde 3, da der før delområdet kan bebygges, skal udarbejdes en supplerende lokalplan.”

”Bebyggelse i delområde 3 skal trappe ned i højde fra 27 m tættest mod Nørgaardsvejs Station til 8,5 m tættest på villaområdet mod syd, som vist på bilag 5. Bebyggelsen skal etableres med flade tage, så tagflader kan anvendes til opholdsarealer såsom tagterrasser, taghaver og lignende. Der må dog ikke etableres opholdsarealer på taget af bebyggelse i den del af byggefeltet, som har en maksimal højde på 8,5 m. Dette er for at minimerer indbliksgener for de omkringboende naboer. Trappetårne og elevatortårne på tagflader må være op til 3,5 m høje målt fra overkanten af tagdæk og skal placeres mindst 5 m fra bebyggelsens kant. Trappetårne og elevatortårne i byggefeltet på op til 27 m må dog kun være op til 1,5 m højere end de 27 m og skal placeres, så de er mindst muligt synlige fra terræn. ”

Kommunalbestyrelsen har således tilladt elevatortårne i lokalplan 241 for Lykkens Gave, der har store kulturhistoriske og landskabelige værdier uden nogen detaljerede krav, men stillet detaljerede krav til elevatortårnes placering og højde i lokalplan 275, der ikke har nogen store kulturhistoriske og landskabelige værdier og som desuden kræver en supplerende lokalplan.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at en tilbygning med elevatortårne i lokalplanen for Lykkens Gave respekterer den bevaringsværdige bygning, og at der derfor ikke skal tillades elevatortårne i det nye byggeri, da der i stedet bør etableres indvendige elevatorer af hensyn til områdets store kulturhistoriske og landskabelige værdier.

”Planloven tilsigter særlig, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.”

Danmarks Naturfredningsforening mener, at dette skal opfattes som mere end blot at udsende et lokalplanforslag, men også indebærer, at lokalplanforslaget giver borgerne en viden om og indsigt i lokalplanens byggeprojekter, og deres påvirkning af omgivelserne, så de er i stand til at vurdere, om der er grundlag for at gøre indsigelse mod lokalplanen.

Lykkens Gave var også i udbud for nogle år siden, hvor det tydeligt fremgik, at der kun ville blive tale om en mindre udvidelse af byggeriet, men nu er der tale om en meget stor udvidelse af byggefeltet fra ca. 285 m² for bygningen fra 1947 til ca. 765 m² for det nye byggeri.

Da der intet står om byggeriets omfang i lokalplanforslaget, og der ikke er nogen som helst tegninger og visualiseringer af byggeriet, er det forståeligt, at ingen borgere har reageret, fordi de ikke er i stand til at forestille sig både byggeriets omfang og konsekvenser, når de ikke fremgår af lokalplanslaget. Det vil de først opdage, når Lykkens Gave er solgt og den nye ejer fremlægger det byggeri, som lokalplanen giver mulighed for. Men så er det for sent for borgerne at få indflydelse.

Denne sag viser, at det er muligt at lave et lokalplanforslag for et byggeri på en sådan måde, at det hverken indeholder noget tekst, nogen tegninger eller nogen visualiseringer, der giver borgerne mulighed for at forstå, hvordan byggeriet vil komme til at se ud, og hvilke konsekvenser det vi få, og som gør det muligt for dem at forholde sig til byggeriet.

Danmarks Naturfredningsforening mener således, at borgerne i henhold til planlovens formål har krav på at få et lokalplanforslag, der både i tekst, tegninger og visualiseringer viser dem, hvordan byggeriet vil komme til at se ud og påvirke områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier, så de er i stand til at forholde sig til det, hvilket både er en forudsætning for, at de i videst muligt omfang kan blive inddraget i planlægningsarbejdet, og at de kan blive i stand til at skrive et høringssvar.

Danmarks Naturfredningsforening anmoder på en baggrund Planklagenævnet om at tage stilling til, om dette er i overensstemmelse med Planlovens formål og bestemmelser   

Med venlig hilsen

Hans Nielsen

Lykkens Gaves historie

Den 29. september 2015 skrev grosserer O. H Bærentzen til sognerådet i Lyngby-Taarbæk, at han havde draget i erfaring, at man ville opføre et alderdomshjem i Lyngby, og han ville forære kommunen sin villa til dette formål til minde om sin afdøde hustru Anna Bærentzen og sine forældre Julie og Bernhardt Bærentzen.

Plejehjemmet blev indviet lørdag den 16. september 1916 kl. 14, med godt vejr og flag ved hovedindgangen. Hele den danske presse var tilstede. Det var noget nyt og ukendt, at oprette alderdomshjem på denne måde. Inden hjemmets oprettelse var man, hvis man ikke kunne klare sig selv i alderdommen og ikke havde familie til at hjælpe sig, henvist til "Stolpegården", fattiggården beliggende i Gentofte-Vangede, som var fattiggård for de lokale kommuner. Her var der meget dårlige forhold, mange af beboerne var sindssyge, småkriminelle og alkoholikere. Økonomisk var forsorgen dengang almisser fra det bedre borgerskab samt et individuelt beløb fra kommunen, som man først skulle søge om, efter en lov fra 1890-erne. Det siger sig selv, at forholdene var elendige. Det er i dette forhold, man skal se disse sider om "Lykkens Gave". Sognerådsformand Johan Willmann og sognerådsmedlem Ingvar Nørgård samt grosserer Bærentzen, der med sin ide om at skænke millionærvillaen "Lykkens Gave" til kommunen som alderdomshjem, er grundlæggerne af det menneskesyn og drift af plejehjem, som vi kender i dag. I 1916 var det virkelig en sensation, artiklerne i aviserne dengang fortæller dette.

Det havde plads til 20 beboere med to sovesale med plads til hver 6 senge i stueetagen, 3 værelser samt badeværelse og toilet på 1. sal og 3 værelser og et pigeværelse i gartnerboligen i haven. Bestyrerparret flyttede ind i en toværelses lejlighed på 1. sal.

Af skødet fremgår det bl.a.: At ejendommen skal beholde navnet Lykkens Gave, at den skal benyttes som alderdomshjem vederlagsfrit for gamle, syge eller svagelige alderdomsunderstøttede, hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk.

• 7. Ligesom det er Pligt for Beboerne at vise Høflighed og sømmelig Opførsel mod Bestyreren og Hustru og efterkomme de af disse givne Ordrer ; saaledes er det ogsaa Bestyreren og Hustru samt det underordnede Personales Pligt at omgaas Hjemmets Beboere med Venlighed og Velvillighed ; bistaa dem med Raad og Daad, drage omsorg for at de ikke lider Mangel i nogen Retning, og i det hele bidrage til, at Tilværelsen for de gamle Beboere bliver saa lys og behagelig som det er foreneligt med god Husorden og Kommunens Tarv. (20. maj, 1916)

Efter tilbygning af fløjen nord for villaen i 1947 var der eneværelser til nu alle 32 beboere.