Høringssvar vedr. lokalplanforslag for Raadvad

Danmarks Naturfredningsforening har sendt et høringssvar til forslag til lokalplan 299 for Raadvad

Dato: 13. september 2021

  

Kommunalbestyrelsen

Rådhuset

Lyngby Torv 17

2800 Kgs. Lyngby

Lokalplan299@ltk.dk">Lokalplan299@ltk.dk

 

Høringssvar vedr. forslag til lokalplan 299 for Raadvad

Danmarks Naturfredningsforening har følgende generelle bemærkninger til forslaget til lokalplan for Raadvad:

Foreningen ser med tilfredshed, at Lyngby-Taarbæk Kommune (og Rudersdal Kommune) ønsker at bevare området som et samlet område af hensyn til den særlige kulturhistorie, der knytter sig til stedet, men mener ikke, at lokalplanforslaget sikrer dette, da forslaget om at tillade hoteldrift/pensionat i det nuværende vandrerhjem, boliger i Bøgely og liberalt erhverv i delområde A og D vil være i strid med lokalplanens overordnede formål om sikring af det eksisterende miljø.

 Foreningen ser med tilfredshed, at der som led i sikringen af landskabskarakteren udpeges bevaringsværdige træer og hække, men ønsker flere bevaringsværdige træer udpeget.

Foreningen finder i øvrigt, at udarbejdelsen af en ny lokalplan for Raadvad rummer mulighed for at opnå en styrkelse af naturen og biodiversiteten ved en hel eller delvis reetablering af den tidligere karussedam ved den nuværende sportsplads ud for vandrerhjemmet.

Foreningens specifikke bemærkninger til lokalplanforslaget:

Ad. Hotel/pensionat i det nuværende vandrerhjem.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at lokalplanen skal give mulighed for etablering af hotel/pensionat i det nuværende vandrerhjem, da det presser prisen på ejendommen op på et niveau, så det ikke vil kunne drives som vandrerhjem for skoler og familier.

Foreningen finder det af afgørende betydning at opretholde den nuværende funktion som vandrerhjem kombineret med konferencefaciliteter og udflugtsformål, så den brede befolkning og landets skoler fortsat kan benytte det til ferier og lejrskoleophold til en overkommelig betaling.

Der er desuden tale om kommunens eneste vandrerhjem, der tilmed er beliggende i tilknytning til både Mølleådalens, Dyrehavens og Raadvads enestående natur og kulturmiljø.

Det er på den baggrund uforståeligt for foreningen, at kommunalbestyrelsen ikke prioriterer en opretholdelse af vandrerhjemmet, der i dag er velfungerende og tiltrækker familier og skoler fra hele landet, så de kan opleve områdets enestående natur og kulturmiljø.

Etablering af hotel/pensionat og restaurant- og caféfaciliteter vil desuden øge trafikbelastningen i Raadvad og på Svenskevej og dermed være generende og uhensigtsmæssig for lokalmiljøet.

Danmarks Naturfredningsforening finder det endvidere kritisabelt, at kommunen har besluttet at sælge vandrerhjemmet med mulighed for etablering af hotel/pensionat i strid med den gældende lokalplan. Beslutningen om at sælge vandrerhjemmet burde først blive taget, efter at det i en ny lokalplan var vedtaget, at der kunne etableres hotel/pensionat i stedet for vandrerhjem.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår på den baggrund, at muligheden for etablering af hotel/pensionat i det nuværende vandrerhjem udgår af lokalplanen.

Ad. Ejendommen Bøgely

Bøgely ejes af Københavns Kommune og benyttes af en selvejende institution tilknyttet Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab som udflytterbørnehave. Hvis Bøgelys nuværende anvendelse som udflytterbørnehave ophører, vil muligheden for at sælge den til boliger med værksteder presse prisen op i et niveau, så det vil være meget svært at bevare muligheden for at Bøgely fortsat kan benyttes som udgangspunkt for at give børn, unge eller ældre mulighed for at opleve af Raadvads kulturværdier og naturskønne omgivelser.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår på den baggrund, at muligheden for at omdanne Bøgely til boliger med værksteder udgår af lokalplanen.

 Ad. Liberalt erhverv i delområde A og D

Der fremgår følgende af lokalplanens bestemmelser:

”Det er i delområde A og D desuden tilladt at indrette liberalt erhverv i egen bolig. Virksomheden må kun drives af den, som bebor den pågældende bolig, og der må ikke beskæftiges andre end boligens beboere. Kommunalbestyrelsen kan tillade andre ansatte forudsat, at erhvervsarealet ikke overskrider 25% af boligens areal.

Delområde A må kun anvendes til helårsbeboelse. Der må indrettes værksteder i stueetagen i tilknytning til den enkelte bolig i de bygninger, som på bilag 2 er markeret hertil. Værkstederne må kun drives af dem, som bebor de pågældende boliger, og værkstederne skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, i forhold til bestemmelserne i § 3.3.

Der må kun efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse ske nedlæggelse af boliger eller værksteder ved sammenlægning eller ved ændret anvendelse til offentlige institutionsformål, naturskole eller lignende.”

Danmarks Naturfredningsforening finder, at bestemmelserne bliver uklare ved, at der tillades liberalt erhverv i delområde A og D.

Liberalt erhverv er defineret ved at være selvstændig virksomhed som ikke producerer et produkt, eller sælger varer. Det er derfor typisk selvstændige der sælger tjenesteydelser der har et liberalt erhverv. Eksempler er advokater, arkitekter, læger, tandlæger, revisorer, vekselerer, konsulenter og rådgivere.”

Lokalplanens bestemmelse 3.1 tillader kun, at Lokalplanens område må anvendes til rekreativt område indeholdende en blanding af boliger, håndværkspræget erhverv, samt publikumsorienteret service og formidling, og dermed ikke nogen af de ovennævnte eksempler på liberalt erhverv.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår på den baggrund, at følgende sætning i bestemmelse 3.9: ”Det er i delområde A og D desuden tilladt at indrette liberalt erhverv i egen bolig.” ændres til ”Det er i delområde A og D desuden tilladt at indrette værksteder i egen bolig.”                                                                                            

Ad. Udpegning af bevaringsværdige træer og hække.

Danmarks Naturfredningsforening kan tilslutte sig forslaget til udpegninger, dog ønskes bilag 3 udvidet med følgende træer der efter foreningens opfattelse er af væsentlig betydning for landskabets karakter:

  • Kastanjetræet ved opgangen til Raadvad Kro
  • Birken i haven mellem Raadvad 15 og Mølledammen
  • Birken i det nordvestlige hjørne af haven til Raadvad 19 mod Mølledammen
  • Egen i haven bag Raadvad 26 (nordøst for den store eg ved Egehuset)

Ad. Reetablering af Karussedammen.

Foreningen finder, at det vil være et væsentligt løft af naturen i Raadvad helt eller delvist at reetablere den tidligere Karussedam på den nuværende græsplæne ud for vandrerhjemmet. Der vil i givet fald kunne opretholdes et græsareal til brug for boldspil i den østlige del af området.

Dammen blev i årene 1932 til 1936 tørlagt på initiativ af Lyngby-Taarbæk Kommune, der ønskede forbedrede muligheder for sportsudfoldelse. Dammen havde tidligere været en idyllisk skovsø, der på daværende tidspunkt efterhånden havde fået karakter af sump og en vis tilgroning. Der var forslag om oprensning af dammen og genskabelse af søen, men friluftslivet var højest prioriteret og dammen blev tørlagt og endeligt opfyldt i 1936. Arealet blev pløjet og harvet, og kommunen udarbejdede et detaljeret forslag til indretning af en idrætsbane, der dog så vidt vides ikke blev realiseret.

En gennemførelse af foreningens forslag vil bidrage til realisering af Lyngby-Taarbæk Kommunes intension om at styrke den lokale biodiversitet og vil i øvrigt øge Raadvads landskabelige værdier.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår på den baggrund, at der i lokalplanen gives mulighed for, at der kan genskabes en dam på den nuværende græsplæne ud for vandrerhjemmet.

Ad. Afsluttende bemærkninger.

Foreningen bemærker, at forslaget ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om baggrunden for planens udarbejdelse og det nærmere indhold af ”de ønskede matrikulære ændringer”. Der savnes også en tydeligere redegørelse for ændringer i forhold til den nuværende lokalplan. Disse forhold gør det samlet vanskeligt for borgerne at få overblik over forslagets indhold og virkninger, hvilket må anses for uheldigt for den vigtige demokratiske proces som høringer over et forslag til lokalplan udgør.

Det skal endelig bemærkes, at angivelsen af Naturskolen i bilag 2 ikke er korrekt, da Naturskolen omfatter Raadvad 46 og 50 og ikke Raadvad 48 som angivet med blåt b.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen