Ordrup Eng

Fra istiden til i dag
Under isens afsmeltning efter sidste istid dannedes der i det nordøstsjællandske område flere store øst-vestgående tunneldale. Ordrup Eng ligger i bunden af tunneldalen, der går fra Furesøen gennem Lyngby Sø og Ermelunden til Øresundskysten ved Klampenborg.

I Litorinatiden for ca. 7.000 år siden strakte der sig en fjord ind i landet fra Øresund ved Klampenborg til morænebakkedraget ved Ermelunden, så på det tidspunkt var Ordrup Eng dækket af havvand. Senere opstod vandløbet Hvidørebækken og der dannedes søer, moser og enge i dalbunden.

Da Fæstningskanalen fra Lyngby til Ermelundsvej blev anlagt i 1880érne som led i Københavns Nyere Befæstning, blev Ordrup Eng et oversvømmelsesbassin i Nordre oversvømmelse mellem Ermelunden og Øresund omgivet af dæmning II, der ligger under Klampenborgvej i S-svinget ved Posemandens Hus og dæmning 3, der gik tværs over galopbanen.

Da Københavns Nyere Befæstning blev nedlagt i 1920 blev Ordrup Eng dækket af skov. I 1990érne blev skoven fældet for at synliggøre Københavns Befæstnings oversvømmelsesanlæg og tunneldalen. Fældningen af skoven førte til, at de invasive arter Kæmpe-Bjørneklo, Sildig Gyldenris, Japansk Pileurt og Kæmpe-Pileurt bredte sig i engen.

Naturpleje i Ordrup Eng
DN Lyngby-Taarbæk bemærkede i sommeren 2002, at Sildig Gyldenris, Kæmpe-Pileurt og Japansk Pileurt havde bredt sig voldsomt og efterhånden dækkede en stor del af Ordrup Eng, som ejes af Jægersborg Statsskovdistrikt. Vi henvendte os derfor i oktober 2002 til Statsskovdistriktet og tilbød at organisere bekæmpelsen af Sildig Gyldenris og udryddelse af Kæmpe-Pileurt og Japansk Pileurt, der dækkede en stor del af engen.

På den baggrund indgik vi en samarbejdsaftale med skovdistriktet om, at vi påtog os at organisere frivillig og ulønnet arbejdskraft til udførelse af naturpleje i Ordrup Eng, der er på 3,5 ha. Herefter fik vi etableret en naturplejegruppe bestående af naturinteresserede borgere, der gerne vil give naturen en hånd. Gruppen blev på 10 personer – 5 kvinder og 5 mænd, hvilket var tilstrækkeligt til at udføre naturplejen. Vi fik bevilget 10.000 kr. fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalpulje til indkøb af redskaber bl.a. leer, ørnenæb og river.

Bekæmpelsen af Kæmpe-Pileurt, Japansk Pileurt og Sildig Gyldenris havde karakter af et forsøg, hvor vi foruden intensiv bekæmpelse registrerede udviklingen i planternes udbredelse, tidspunkter for slåning, tidsforbrug samt deres højde før slåning med henblik på at finde den mest effektive og samlet set mindst arbejdskrævende strategi for udryddelse og bekæmpelse af dem.

Vi startede bekæmpelsen med slåning af gyldenrisen med le i vinteren 2002/2003 og afbrændte de afslåede plantedele, så det blev let at slå de nye skud med le om foråret. I maj slog vi for første gang skuddene af Kæmpe Pileurt og Japansk Pileurt med le og derefter ca. hver 4. uge, indtil de ophørte med at skyde nye skud. Sildig Gyldenris blev ligeledes slået i maj og derefter 1-2 gange yderligere afhængig af, hvor meget og hvor hurtigt de skød efter slåning.

Naturplejen har givet resultater
Bekæmpelsen af Kæmpe-Pileurt gav hurtigt resultater, da den var udryddet ved slåning med le efter 4 år. Japansk Pileurt kan ikke udryddes i engen ved slåning, men den kan holdes nede, så den ikke medfører væsentlige landskabelige og naturmæssige forringelser.

Sildig Gyldenris er forsvundet i store dele af engen, men det skyldes også, at der har været græssende dyr, som er gået ind i de tætte bevoksninger af Gyldenris, når vi har slået dem med le. Gyldenris tåler ikke, at den bliver trådt på af tunge dyr, og den er derfor især gået tilbage, efter at græsningen nu foretages af mange heste mod tidligere nogle få køer med kalve. Det er vores vurdering, at gyldenrisen vil kunne være udryddet i engen om en årrække, da den er i konstant tilbagegang.

Naturen i engen
Naturplejen i engen har ført til et meget rigere plante- og dyreliv i de senere år. Om foråret er store dele af engen helt gul af lav ranunkel, og bestanden af fladkravet kodriver er næsten fordoblet i de senere år. I den østlige del af engen vokser bl.a. firblad og gul anemone. Ved søen vokser busken kvalkved. Se plantelisten her.

Hvidørebækken i Ordrup Eng
Hvidørebækken blev genskabt i 2011 som et vandløb gennem Ordrup Eng, idet bækken har været rørlagt i mange år. Genåbningen af bækken har allerede medført et rigere dyreliv i engen bl.a. flere frøer, men den blev gravet meget dybere, end der var meddelt tilladelse til af Lyngby-Taarbæk Kommune. Bækkens bund blev derfor hævet i januar 2013, så den nu kan gå over sine bredder i nedbørsrige perioder til gavn for engens plante- og dyreliv.