I Magasindammen har grenet pindsvineknop bredt sig kraftigt i de seneste år.
Forslag: Grenet pindsvineknop bekæmpes ved optrækning.

Forslag til pleje af Dyrehavens vandhuller

Danmarks Naturfredningsforening har konstateret, at bredbladet dunhammer, grenet pindsvineknop og tagrør i de sidste 25 år har bredt sig voldsomt i en række vandhuller i Dyrehaven, og at de i nogle vandhuller enten udgør en alvorlig trussel mod deres naturlige og rige plante- og dyreliv eller forringer Dyrehavens landskabelige og rekreative værdier.

Vi foreslår derfor, at der iværksættes plejeforanstaltninger for at fjerne denne trussel mod biodiversiteten og de landskabelige og rekreative værdier i Dyrehaven. Da det er langt mere skadeligt for naturen og langt dyrere at vente med at foretage bekæmpelsen til bredbladet dunhammer, grenet pindsvineknop og tagrør har bredt sig endnu mere, bør bekæmpelsen ske inden for en kort årrække og ikke udskydes til de har bredt sig endnu mere.

DN Lyngby-Taarbæk har derfor udarbejdet dokumentation for tilstanden i 15 vandhuller og foreslået konkrete tiltag for pleje af disse. Forslaget er fremsendt primo oktober 2016 og stilet til Skovbrugerrådet, Naturstyrelsen Hovedstaden.

Hages Hul blev udvidet for ca. 25 år siden. Nu er der mange tagrør.
Forslag: Tagrørene bekæmpes manuelt ved slåning