Trappe ned ad den stejle skrænt til Furesøen. Der er ikke plads til en sti neden for skrænten.

Furesøkysten med bådoplag, skure og bådebroer.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 19. december 2013 at vedtage lokalplanen for Furesøkysten uden en stiforbindelse langs Furesøkysten.


Planerne om en stiforbindelse langs søbredden fra Frederiksdal til Kaningården stammer fra planerne om Københavnsegnens grønne områder fra 1939, hvor Københavns befolkning i langt større grad end i dag benyttede Frederiksdal og Furesøen som rekreativt område.

I 1951 blev byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret (fra Furesøparken til Kaningården) vedtaget og i 1954 blev byplanvedtægt 5 for den sydlige del af Furesøkvarteret (fra Virum Vandvej til og med Furesøparken) vedtaget. I Byplanvedtægt 5 er der angivet et stiforløb, mens der i byplanvedtægt 5 er udlagt et 10 meter bredt areal til offentlig stiforbindelse. Ifølge byplanvedtægterne anlægges stien først efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

I den vedtagne Kommuneplan 1980-1992 er stien langs Furesøkysten flyttet til Furesøvej, og følgende fremgår af kommuneplanens rammer: ”Det er intentionen, at det skovbevoksede bælte langs Furesøen skal sikres bevaret som et sammenhængende skovbælte fra Frederiksdal til Kaningården. Når ejendomme, der grænser til Furesøen, udbydes til salg, vil kommunalbestyrelsen søge at erhverve disse, og derefter inden videresalg, f.eks. i forbindelse med en rimelig udstykning frastykke arealet nærmest Furesøen og lade dette forblive i kommunens eje, og i det omfang, det er muligt, sikre offentlig adgang til kystarealet. Planerne skal udelukkende søges gennemført ved frivillige opkøb.”

I 1994 udsendte Danmarks Naturfredningsforening et foreløbigt fredningsforslag for Mølleådalen fra Lyngby til Farum med forslag om 5 stianlæg langs Furesøens kyst til forbedring af offentlighedens adgang herunder en stiforbindelse langs søbredden fra Frederiksdal til Kaningården.
Hverken Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Amt eller Lyngby-Taarbæk Kommune støttede forslaget om et stianlæg langs søbredden fra Frederiksdal til Kaningården, selv om der i Skov- og Naturstyrelsens handlingsplan for fredninger stod, at det var et formål med fredningen at forbedre mulighederne for offentlighedens adgang langs Furesøen og at der i Amtets Regionplan 1993 stod, at der bør anlægges en sti langs Furesøen fra Frederiksdal til Kaningården.

Danmarks Naturfredningsforening besluttede efter den offentlige høring af fredningsforslaget at opgive alle 5 stianlæg på grund af voldsomme protester. Stianlægget mellem Frederiksdal og Kaningården blev definitivt opgivet, fordi stien på grund af kysterosionen på store strækninger ikke ville kunne anlægges uden meget voldsomme anlæg enten i Furesøen eller i kystskrænten, og fordi stien ville få en meget ringe rekreativ værdi, da de mange lovlige bådebroer, havneanlæg, bådoplag, skure og kystsikringsanlæg ville være meget dominerende ved færdsel langs søbredden, mens de i vid udstrækning er sløret af bevoksning set ude fra Furesøen.

I 1994 blev Byplanvedtægt 4 ophævet for Gyvelholm, så der vil ikke ved indførelse af en sti over Gyvelholm i den nye lokalplan 195 for Furesøkysten kunne henvises til, at grundejerne på Gyvelholm via den tinglyste byplanvedtægt siden 1950erne har kendt risikoen for anlæg af sti til offentlig færdsel. Det skyldes, at byplanvedtægt 4 blev ophævet ved vedtagelsen af lokalplan 124 for Gyvelholm i 1994, inden byggeriet blev iværksat.
I afsnittet om stier i den gældende kommuneplan (Kommuneplan 2009) fremgår følgende: ”På kort med angivelse af regionale rekreative stier er vist forløb af sti øst for Furesøen. Stien løber på de allerede etablerede veje gennem boligområderne tæt på Furesøen. Der vil være adgang til Furesøen ved de offentlige parkanlæg Furesøparken og Furesøvej 125B.”

En stiforbindelse i lokalplan 195 langs Furesøkysten vil således være i strid med den gældende kommuneplan. Det forslag til lokalplan 195 for Furesøkysten, der blev offentliggjort i februar 2012, indeholdt derfor heller ikke nogen sti langs Furesøkysten.

Baggrunden for lokalplanforslaget er, at Danmarks Naturfredningsforening i 2004 besluttede at udarbejde et forslag til lokalplan for Furesøkysten for at beskytte den mod skæmmende byggeri. Kort efter besluttede kommunen det samme, og vi besluttede derfor at udarbejde lokalplanforslaget i fællesskab. Formålet med lokalplanen har hele tiden været at beskytte Furesøen mod skæmmende byggeri og at bevare og forbedre skovbæltet, der er fastlagt i byplanvedtægt 4, uden at fjerne beboernes muligheder for at kunne opleve Furesøen fra deres huse og haver.

Danmarks Naturfredningsforening inviterede i 2004 alle beboerne mellem Furesøen og Furesøvej til at deltage i en følgegruppe, som siden har bidraget til udarbejdelse af lokalplanforslaget. Der er ca. 20 beboere, der har deltaget i følgegruppen.

Danmarks Naturfredningsforenings argumenter imod stien
De landskabelige værdier langs Furesøkysten vil blive forringet, fordi der skal fældes en lang række træer og graves ind i skrænten for at få plads til stien, og fordi bredejerne nødvendigvis må have lov til at opsætte hegn på begge sider af stien, så offentligheden ikke har fri adgang til deres private haver, bådebroer og skure.

Stien vil forringe mulighederne for at nyde Furesøens natur i ro og fred både for bredejerne langs Furesøen og for de borgere, der benytter Furesøparken, parken Furesøvej 125B og Kaningårdsparken som rekreativt område, da stien vil komme til at fungere som rute for mountainbikere og motionister, der cykler eller løber rundt om Furesøen.

Stien vil ikke blive nogen smuk natursti ligesom stierne i Frederiksdal og ved Næsseslottet, men blive Furesøens grimmeste sti på grund af de mange lovlige havneanlæg, kystsikringsanlæg, bådehuse, badehuse, bådebroer, oplag af både og terrasser i grundejernes haver ned til Furesøen.

Vi modarbejder ikke Naturfredningsforeningens hovedformål
Danmarks Naturfredningsforenings hovedformål er at beskytte naturen og landskaberne samt at forbedre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen under hensyntagen til dens sårbarhed.

Det er derfor helt i overensstemmelse med foreningens formål, at vi er imod, at der ved Furesøkysten anlægges en sti gennem ca. 50 haver. Furesøkysten er meget sårbar, og anlæggelse af stien vil kræve terrænændringer og fældning af mange træer, så dens landskabelige værdier vil blive forringet. Vi har i stedet anbefalet etablering af bådebroer og bålpladser i de offentlige parker langs Furesøkysten for at forbedre befolkningens muligheder for at opholde sig ved kysten.

De gentagne beskyldninger mod Danmarks Naturfredningsforening for at have solgt ud af sin integritet og troværdighed er helt grundløse. Vi er en seriøs forening, der ikke ønsker en sti gennem haverne på baggrund af et indgående kendskab til Furesøkysten og dens sårbarhed.