Dyrehaven er kommunens største naturområde og speciel, både ved sin historie og sin natur - ikke mindst de store hjorteflokke.

Dyrehaven rummer både meget store naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier

Dyrehavens landskabelige værdier
Dyrehavens landskab blev dannet under sidste istid, dels af ismasserne, der skubbede materiale foran sig, og dels af smeltevandet fra gletsjerne og varierer mellem store flader og kuperede bakker. De store flader opleves især på Eremitagesletten og de kuperede bakker især i Ulvedalene og mellem Tøjrslagsletten og Præstesletten. Dyrehavens store landskabelige værdier er desuden i høj grad knyttet til de mange gamle træer, til samspillet mellem træbevoksningerne og de afgræssede sletter og til hjortene.

Dyrehavens kulturhistoriske værdier
Dyrehavens kulturhistoriske værdier knytter sig især til parforcejagtlandskabet med Eremitageslottet og til Dyrehavsbakken.

Dyrehavens naturmæssige værdier
Den 300 år gamle græsningstradition i Dyrehaven samt de mange forskellige naturtyper har skabt levesteder for en lang række både sjældne og spændende svampe, planter og dyr.

Svampe
Dyrehaven er en enestående svampelokalitet. Siden 1980 er der registreret omkring 65 rødlistede svampearter i Dyrehaven (14 truede (E), 30 sårbare (V), 21 sjældne (R)). Den er den lokalitet i Danmark, hvor der er registreret flest sjældne og hensynskrævende svampearter.

Som eksempel kan fremhæves de ofte store og farvestrålende vokshatte, hvoraf der er fundet 35 arter (rødlistede + ikke-rødlistede).

Overdrevssvampene i Dyrehaven omfatter en række sjældne arter, der kun er fundet få steder i Danmark. De fleste af disse arter er også sjældne i resten af Europa.

Overdrevssvampene er meget pletvis udbredt. De bedste arealer er antaget at falde sammen med, hvor bønderne havde kvæg på græs inden overgangen til dyrehave. Foruden gammel jordbund kræver overdrevssvampene lav vegetationshøjde, hvilket kan sættes i forbindelse med mulighederne for sporespredning.

Planter
I Dyrehaven er der registreret følgende planter, der er typiske for overdrev: tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, enghavre, hjertegræs, kamgræs, katteskæg, smalbladet rapgræs, vår-star, bakkesvingel, fåresvingel, tandbælg, markfrytle, kratfladbælg, håret høgeurt, vild hør, lancetbladet høgeurt, vild hør, kattefod, markkrageklo, knoldet mjødurt, almindelig mælkeurt, bakkenellike, almindelig pimpinelle, rødknæ, sølvpotentil, lav skorzonér, gul snerre, lyngsnerre, lav tidsel, bredbladet timian, smalbladet timian og hundeviol.

Også ved vådområderne forekommer der flere interessante arter. På rødlisten som sårbar (V) er gul star. På rødlisten som sjælden (R) er Hartmanns star og sort pil. På gullisten som opmærksomhedskrævende (X) er svømmende sumpskærm, vandportulak og ræve-star.

Hvirvelløse dyr
I Dyrehavens vandhuller findes lægeigle, der er på den europæiske rødliste. Den lever mest af store snegle og suger også blod, mest fra padder og fisk. Tidligere blev den brugt af mennesker til åreladning mod sygdomme.

Sumpvindelsnegl er på EU’s habitatdirektiv bilag II (dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, og hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder). Sneglen blev i 1999 fundet i Mølleådalen (Stampen og nedstrøms Rådvad). Disse steder er de eneste steder i Danmark, hvor sneglen er registreret i de senere år.

Den store karakteristiske edderkop hvepseedderkop blev fundet i Danmark første gang i 1992 i Dyrehaven. Arten er siden dukket op flere andre steder i Danmark. Arten er ikke registreret i Dyrehaven siden det første fund, men da den i øvrigt er i fremgang, er der potentiel mulighed for, at den igen vil kunne træffes i Dyrehaven. Den foretrækker varme lokaliteter.

I flere vandhuller findes gællefødderne damrokke og fereje. Damrokke forekommer i Danmark kun på et par enkelte lokaliteter uden for Dyrehaven, og den er også meget sjælden uden for Danmark. Flodkrebs er på rødlisten som sårbar (V).

Vandkalven Hydroporus fuscipennis er på rødlisten som sårbar (V). Vandkalven Agabus labiatus er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

På nogle åbne områder findes veludviklede tuer af gul engmyre, der stort set kun lever af den honningdug, som rodlus producerer, men kan dog også æde rodlusene. Normalt passer de godt på deres rodlus, bl.a. flytter de rundt med dem og anbringer dem steder, hvor forholdene er optimale. F.eks. bringer de lusene længere ned i tuen i tørkeperioder og om vinteren. Foruden disse rodlus dækker de deres behov for proteiner ved at spise forskellige jordboende insekter og små hvirvelløse dyr. Da engmyrers tuer opbygges meget langsomt, tyder forekomst af veludviklede tuer på lang tids kontinuitet.

Genudsættelse af eghjorte

Eghjorten er Europas største bille - hannen kan blive op til 10 cm lang, inklusive de store, gevirlignende kindbakker, der har givet dyret dets navn. Eghjorten kan blive op til 6 år, men den tilbringer næsten hele livet skjult som larve i jorden og træstubbene. Den voksne bille lever kun højst 4 uger, som den tilbringer med at parre sig og suge saft af træerne.

Eghjorten uddøde i Danmark omkring 1970, men i 2012 blev det vedtaget at forsøge at genudsætte den på en lokalitet, der passer den, dvs. først og fremmest med stammer og stubbe af egetræer. 5 områder i Dyrehaven blev valgt som udsætningssteder, og over 100 voksne og næsten 200 larver blev importeret fra Polen, Tyskland og Sverige for af sikre en vis genetisk variation i bestanden. Dyrene blev udsat i særlige, beskyttede "volierer" to steder i Stampeskoven (mellem Hjortekær og Raadvad) samt i Ulvedalene og de nærliggende lokaliteter Rævesot og Egedam. 

Fisk, padder og krybdyr
Fisken Regnløje findes i Fuglsangssøen og er på rødlisten som sjælden (R).
De mange søer og vandhuller giver gode livsbetingelser for padder og krybdyr bl.a. lille vandsalamander, stor vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø og snog, der alle er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).

Fugle
Dyrehaven er karakteristisk ved forekomsten af mange hulrugende fugle. Den kan ifølge Dansk Ornitologisk Forening kategoriseres som en skovfuglelokalitet i bedste kategori, svarende til en fuglelokalitet af national betydning.

Der blev i 1989 registreret 1-3 par duehøg, 1 par spurvehøg, 9 par musvåge (hvoraf flere ynglede tæt ved befærdede stier), 10 par tårnfalk, 14 par natugle, 41 par huldue, 122 par stor flagspætte, 26 par skovpiber, 176 par gærdesmutte, 93 par rødstjert, 131 par sjagger (formodentligt Danmarks største bestand), 23 par grå fluesnapper, 40 par broget fluesnapper, 229 par spætmejse, 82 par træløber, 29 par kernebider, skønnet 200 par rødhals, skønnet 150 par sangdrossel, skønnet 700 par solsort, skønnet 300 par blåmejse, skønnet 350 par musvit, skønnet 400 par bogfinke, skønnet 50 par havesanger, skønnet 125 par munk, skønnet 25 par gransanger, skønnet 5-10 par løvsanger, skønnet 2 par nattergal, skønnet 10 par jernspurv. Endvidere skovsneppe, sortspætte, vendehals, misteldrossel, pirol, gulirisk, gulspurv og ravn. I 1989 med sikkerhed 1 par lille flagspætte foruden 3 registreringer.

I de senere år er der kommet 8-10 par af korttået træløber, som især har holdt til på overmoden eg (i den sydøstlige del, mod nord til og med bevoksningen med Trepileegen). Dette er denne arts største bestand på Sjælland uden for Sydsjælland. Tilkomsten af korttået træløber er iflg. Dansk Ornitologisk Forening den eneste væsentlige ændring siden 1989.

På de åbne områder ved Eremitagen synger sanglærke.

I von Langens plantage er der mange sjaggere, der tilsyneladende ikke lader sig genere af skovgæster.

I Fortunens Indelukke forholdsvis mange gærdesmutter. Stort set ingen rødstjert.

I Mølleådalen findes ynglende isfugl og vandstær (billedet herunder) som vintergæst. Desuden findes her forholdsvis mange gærdesmutter.
I vådområder er set gråstrubet lappedykker, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane og gråand.

På rødlisten som sårbar (V) er pirol og gulirisk. På rødlisten som sjælden (R) er isfugl, vendehals og lille flagspætte.

På gullisten som opmærksomhedskrævende (X) er jernspurv. På gullisten som national ansvarsart (AT) er gråstrubet lappedykker, knopsvane og gråand.

Læs mere:

Du kan få flere oplysninger og guider til Dyrehaven på Naturstyrelsens hjemmeside - se her.